Tidligere foregik WSPs indkøb af IT-udstyr i Danmark ofte ad hoc. Man bestilte maskiner enkeltvis i takt med, at behovet opstod, hvilket gav flere hårknuder og besværlig rapportering.
Med en ny IT-chef kom et ønske om et system, der kunne øge forudsigeligheden og leveringsdygtigheden for hardware. Men lige så højt var ønsket om nyt liv til brugbare enheder og rapportering på deres IT’s CO2-aftryk. Derfor søgte WSP partner, der kunne garantere en cirkulær proces, hvor levering, genanvendelse og ESG-rapportering ses som en samlet pakke.
"Advania har den helt rigtige størrelse for os. De er store nok til at løfte opgaven, men små nok til, at vi ikke drukner i systemet. Jeg har en direkte linje til Steen [hos Advania], og vi taler sammen flere gange om ugen. Den tilgængelighed og det personlige kendskab er det, der får hverdagen til at glide"
–– Steen Beier, Head of IT & Facility Management, WSP Danmark
Sammen med Advania har WSP systematiseret indkøb af IT. Nu forudser de hardwares livscyklusser - fra indkøb og genbrug til videresalg og ESG-rapportering. Advanias bufferlager gør det samtidigt muligt for WSP at rulle store ordrer på meget kort tid. Og selvom udstyret står klar på Advanias lager, starter garantien først den dag, WSP tager en enhed i brug. Sideløbende fungerer Advania som en proaktiv sparringspartner, der overvåger markedet for prisændringer og nye modeller.
Samarbejdet har transformeret WSP’s IT-drift fra at være reaktiv til proaktiv. Ved at systematisere udskiftningen af ca. 120-130 enheder årligt, har WSP fjernet administrativt bøvl og sikret stabile stationer til kollegerne. Desuden understøtter løsningen WSP’s grønne profil. Gennem Advanias returordning kan WSP nu dokumentere, at ca. 32% af CO2-aftrykket fra det udtjente udstyr genvindes – data, der flyder direkte ind i deres ESG-rapportering.
Partnerskabet med Advania har givet WSP en struktur, der sikrer, at de kan agere lokalt med samme hastighed som en lille virksomhed, men med den store koncerns styrke i ryggen. Dét er værdien af at sætte indkøb i system og have en partner, der griber bolden, før den rammer jorden.