Digital Arbejdsplads

Cirkulær IT

Glem alt snakken om computeres levetid. Hos Advania taler vi i stedet om en computers livscyklus.

De fleste virksomheder overbetaler for IT. Ikke fordi de køber forkert – men fordi de ikke styrer livscyklussen rigtigt. Advania tilbyder et komplet cirkulært IT-setup, der kombinerer "as new"-enheder, professionel livscyklustyring og ESG-rapportering klar til årsrapporten.

Hvorfor overveje cirkulær IT?

Mange virksomheder betaler mere for IT end nødvendigt. Ikke fordi de køber forkert — men fordi ingen styrer hvad der sker efter købet.

Cirkulær IT handler om det, der sker imellem indkøbene. Advania og vores danske partnere Revivo og Rejoose tager ansvar for hele forløbet: fra klargøring og drift til tilbagetagning, sikker datadestruktion og genbrug. Du får lavere omkostninger, forudsigelig økonomi og dokumentation klar til din ESG-rapportering.

6 gode grunde til at vælge cirkulær IT

Advania Icon_Purple_Globe-1

Al håndtering sker i EU

Ingen enheder sendes uden for Europa. Fuld sporbarhed og compliance fra start til slut.

Advania Icon_Purple_Laptop Heart

Skalérbart til store flåder

Vi kan levere 1.000 ens, konfigurerede enheder. Noget de færreste genbrugsaktører kan matche.

Advania Icon_Purple_Sustainability

250 kg CO₂ sparet per laptop

Forskellen mellem en ny laptop og en genbrugt enhed. Gang det med din totale flåde, og det er et tal, der virkelig kan ses i en ESG-rapport.

Advania Icon_Purple_Analysis

Garanti og kvalitet som nyt

Alle enheder testes, renses og certificeres inden levering. Du får dokumentation med.

Purple_Savings

Op til 50% lavere enhedspris

Samme ydeevne, lavere omkostning. Ingen kompromiser på sikkerhed eller performance.

Purple_Search

ESG-dokumentation klar til årsrapporten

Du får rapporteringsdata baseret direkte på dine hardware indkøb. Plug and play til dine rapporteringsbehov.

Dreamhouse-1

Advanias Dreamhouse

Dreamhouse er Advanias center for cirkulær IT-håndtering, beliggende i Enköping i Sverige, hvor vi bringer fremtidens bæredygtige IT-løsninger til live. Her har vi fokus på genbrug, sikkerhed og sporbarhed.

Advania livscyklus

Advania tager ansvar for hele rejsen – fra første ordre til næste liv

Cirkulær IT er ikke ét produkt. Det er en komplet model, der sikrer, at hver enhed leverer maksimal værdi – og aldrig bare kasseres.

Bestilling

Vælg fra vores webshop eller få en skræddersyet pakke – med adgang til både nye og "as new"-enheder.

Klargøring

Enheder testes, renses, nymales og gendannes til fuld funktionsdygtighed – klar til en ny bruger. Brugeren vil ikke opleve nogen forskel fra et refurbished produkt og et nyt. 

Levering

Vi leverer fra vores logistikcenter eller direkte fra distributør – hurtigt og fleksibelt.

Opsætning

Vi tilbyder on-site assistance ved levering, inkl. udpakning, opsætning og opstartsverificering.

Drift og services

Vi drifter og understøtter hele eller dele af dit IT-miljø med løbende services tilpasset din organisation.

Service og garanti

Garanti, forsikringssager og reparationer håndteres af certificerede teknikere i vores servicecenter.

Rapportering

Advania leverer dokumentation og ESG-data baseret præcis på dine indkøb – klar til at blive integreret i din finansielle rapportering eller årsrapport.

Tilbagetagning og genbrug

Vi tager os af jeres udtjente enheder, destruerer data sikkert og sender dem videre til et nyt liv. 

FAQ

Det spørger andre om

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om cirkulær IT – hvad det er, hvordan det fungerer, og hvad det betyder for din virksomhed.

Hvad er cirkulær IT?

Cirkulær IT er en model, hvor IT-udstyr – som laptops, mobiltelefoner og skærme – håndteres som en del af en cyklus frem for et enkelt engangskøb. I stedet for at købe nyt, bruge og kassere, genbruges og istandsættes enheder systematisk, så de leverer værdi om og om igen. Det reducerer affald, sænker omkostninger og understøtter virksomhedens bæredygtighedsmål.

Hvad betyder "as new"-udstyr, og er det ligeså godt som nyt?

"As new"-udstyr er refurbisherede enheder, der er blevet testet, renset, opgraderet og kvalitetssikret til fabriksstandard. De leveres med garanti og er i praksis ikke til at skelne fra nyt udstyr i daglig brug. Fordelen er, at du får samme ydeevne og sikkerhed – typisk til op til 33% lavere pris end tilsvarende nyt udstyr.

Hvordan adskiller cirkulær IT sig fra at købe brugt udstyr?

Brugt udstyr købes typisk uden systematisk kvalitetssikring, garanti eller sporbarhed. Cirkulær IT er en professionel servicemodel, hvor enheder gennemgår en dokumenteret proces: sikker datadestruktion, teknisk test, reparation hvis nødvendigt, og klargøring til næste bruger. Advania samarbejder med certificerede partnere Revivo og Rejoose, der sikrer compliance og sporbarhed i hele processen.

Hvad sker der med data på de enheder, der tages tilbage?

Alle data destrueres sikkert og sporbart i overensstemmelse med GDPR og gældende databeskyttelseslovgivning. Processen er certificeret og dokumenteret, så du altid har dokumentation for, at data er håndteret korrekt. Ingen data forlader din organisation utilsigtet.

Kan cirkulær IT bruges i forbindelse med ESG-rapportering?

Ja. Advania leverer ESG-dokumentation baseret direkte på din virksomheds IT-indkøb og tilbageleverede enheder. Dataene er strukturerede og klar til at blive integreret i din finansielle rapportering eller årsrapport – uden manuelle processer. Det gør det nemmere at dokumentere og kommunikere din virksomheds konkrete bærekraftsindsats over for bestyrelse, investorer og myndigheder.

Hvad er lifecycle management af IT?

IT lifecycle management – er en struktureret tilgang til at planlægge, anskaffe, drifte, vedligeholde og afvikle IT-udstyr. Frem for at håndtere indkøb og kassering ad hoc, sikrer styring af livscyklussen, at du til enhver tid har overblik over din IT-flåde, hvornår enheder bør fornyes, og hvordan udtjente enheder håndteres ansvarligt. Resultatet er lavere totalomkostninger, færre driftsafbrydelser og bedre styring af både økonomi og compliance.

Hvem passer cirkulær IT til?

Cirkulær IT er relevant for alle virksomheder, der ønsker bedre kontrol over IT-udgifter, lavere miljøpåvirkning og en struktureret tilgang til IT-anskaffelse. Modellen er særligt værdiskabende for organisationer med 50+ enheder, virksomheder med ESG-forpligtelser eller rapporteringskrav, og ledelser der ønsker at konvertere uforudsigelige kapitaludgifter til faste driftsomkostninger.

Hvordan kommer vi i gang med cirkulær IT?

Første skridt er en kortlægning af din nuværende IT-flåde – hvilke enheder du har, hvornår de er anskaffet, og hvornår de bør fornyes. Advania hjælper med denne analyse og udarbejder en konkret anbefaling til, hvordan en cirkulær model ser ud for netop din organisation. Tag kontakt, så tager vi en uforpligtende samtale.

Vores samarbejdspartnere

Logo_web-2
blank 20x20
REVIVO®-sustainable-logo

Kontakt os

Klar til at gøre IT til en strategisk fordel – ikke en finansiel byrde?

Udfyld formularen, og lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan cirkulær IT kan skabe konkrete besparelser og understøtte jeres bærekraftsmål.

Martin-Nyeng-Christiansen-Meeting-White