Cyberangreb
Har du oplevet at modtage en besked fra en pålidelig kilde, hvor de beder dig om at afgive dine bankoplysninger? Dette er en form for cyberangreb, som kaldes phishing, men selve definitionen er ikke lige kendt for alle. Cyberangreb kan opstå af forskellige grunde, men have alvorlige konsekvenser.
Hvad er et cyberangreb?
Et cyberangreb, også kaldet dataangreb, er en trussel med hensigt om at ødelægge, skabe uro eller overbelaste digitale systemer. Det omtales ofte som kriminalitet på nettet og udføres af hackere fra kriminelle miljøer. De, der udfører angreb, har som regel forskellige intentioner, men de fleste sker for at få adgang til data eller følsomme oplysninger. Målet med angrebet kan være at skade omdømme, opnå økonomisk gevinst eller hævn.
Sådan opstår cyberangreb
Cyberangreb opstår ofte, hvis sikkerheden ikke er på plads, eller på grund af manglende viden. Som regel hører man, at større virksomheder er udsatte, men alle kan rammes. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på sin egen sikkerhed ved at tage nødvendige forholdsregler. Det kan være at have opdaterede programmer, stærk adgangskodebeskyttelse og være kritisk over for vedhæftede filer sendt fra ukendte afsendere.